Svenska English Dansk
  • Menu
  • Vælg sprog

Flygresor.se

”Frem for alt sætter vi pris på, at Dotkeeper er proaktive og dermed er et skridt foran i tanke og handling”

Dotkeeper hjælper Flygresor.se med at sikre håndteringen af domænet samt med at beskytte varemærket gennem overvågning.

Flygresor.se er i dag den største prissammenligningsside for flyrejser i Sverige. Når man har planer om at udvide, er en proaktiv og strategisk domænepartner en god hjælp.

Flygresor.se hjælper kunder med at finde og sammenligne priser på flyrejser hos flyselskaber og rejsebureauer. Visionen er at gøre det nemt for forbrugerne at finde billige rejser. Hjemmesiden blev i 2015 kåret som ”Bäst i Test” af Expressen, hvor man sammenlignede flere forskellige sammenligningsportaler for rejser og flybilletter. Flygresor.se fik her karakteren 5 ud af 5. Årsagen til succesen ligger i høj grad i deres brugervenlighed og fleksibilitet. Flygresor.se har unikke filtreringsmuligheder og tilbyder eksempelvis mulighed for at fjerne de flyselskaber, som står på forbrugermagasinet Råd & Röns ”sorte liste”.

Hvordan hjælper Dotkeeper jer hos Flygresor.se?

Vi har et løbende samarbejde med Dotkeeper, som hjælper os med at købe nye domæner og frem for alt med at forhandle med domæneejere, hvis domæner Flygresor.se er interesseret i at købe. De gennemfører også overvågning, hvilket hjælper os med at finde de rigtige domæner. Dotkeeper hjælper endvidere med at håndtere de eksisterende domæner. Det gør de gennem overvågning, så de fornys i tide, ændringer af DNS’er m.v.

 Hvordan har I oplevet samarbejdet og resultatet med Dotkeeper indtil nu?

For Flygresor.se har samarbejdet med Dotkeeper lettet domænehåndteringen. De tager sig af administrationen, hvilket gør, at vi kan koncentrere os om det, vi gør bedst. Frem for alt sætter vi pris på, at Dotkeeper er proaktive og dermed er et skridt foran i tanke og handling. Vi tror på, at det er nøglen til at få succes på nettet.

 Hvilke tips ville I give domæneansvarlige i andre virksomheder?

Jeg tror, det er vigtigt, at nogen i en organisation tager ejerskab for et problem. Denne person skal vide noget om domæner, ellers fungerer ejerskabet ikke ordentligt. Samtidig er domæneviden en niche-færdighed, og det er usandsynligt, at man finder personer i en organisation, som kan tilstrækkeligt meget til at tage ejerskab for problemet. Set fra det perspektiv er det bedste råd nok at bruge specialiserede virksomheder som Dotkeeper, som kan tage et tydeligt ansvar for domæneporteføljen.