Dotkeeper blev grundlagt, da vi mente, at markedet manglede en leverandør med et stærkt kundefokus. Lige præcis dette er noget, vi brænder for og tror på hos Dotkeeper. Derfor skal du, uanset hvad du laver hos os, have et stort kundehjerte for at kunne trives i vores rammer.
Eftersom vi er inde i en kraftig vækst, skal du også være motiveret til at tage et ansvar for virksomhedens udvikling, ligesom du skal være klar til gøre en ekstra indsats, når det er nødvendigt. Er du typen, der gerne vil sætte dit eget præg på din arbejdsplads, er vi et perfekt match.