Svenska English Dansk
  • Menu
  • Vælg sprog

Clara Edberg — 16/10/18

Dotkeeper ekspanderer til Danmark – Åbner kontor i København

Dotkeeper er vokset stabilt siden begyndelsen af 2013, og i løbet af det seneste år har vi accelereret yderligere. Nu retter vi også blikket mod det danske marked.

Dotkeeper har indtil nu haft kontorer i Malmø (HQ), Stockholm og Gøteborg, men nu er turen så kommet til Danmark gennem rekrutteringen af Nete Bernt Hansson. Via mange års erfaring inden for domænenavnsindustrien har Nete ikke bare erhvervet sig en værdifuld viden om vores branche, men også om det danske marked.

– Vi er meget stolte over, at vi kunne tiltrække en person med så store kompetencer og så meget brancheerfaring som Nete. Hendes baggrund og profil passer perfekt til os på Dotkeeper, og vi er sikre på, at hun kommer til at yde et stort bidrag til denne investering, siger Hjalmar Antonsson, VD på Dotkeeper.

Nete, der fungerer som Senior Client Manager, bliver således ansvarlig for at etablere Dotkeeper i Danmark med base i København.

– Det er en spændende udfordring at få ansvaret for at etablere Dotkeeper på et helt nyt marked! Jeg ser frem til at være en del af en ung virksomhed med en fantastisk energi og iværksætterånd, samtidig med at jeg kan bidrage med erfaringer fra det danske marked, fortæller Nete Bernt Hansson.

I juni 2018 blev Dotkeeper en del af AWA Group, som også tidligere har været repræsenteret i Danmark. Sammen tilbyder vi helhedstjenester inden for digitale adgange og IP (intellectual property).